Tapas Marts 2007
Tapas
Kød
1. Brød med Serrano-skinke og grøn peberfrugt
2. Pinchos Muronos (spyd med nakkefilet)
3. Frikadeller i krydret tomatsauce med bønner
4. Chicharrones - Spansk flæskesvær
Fisk
5. Karrysauterede havtaskekæber
6. Lynstegte Blæksprutter
7. Muslinger med persilleskorpe
Grønt & diverse
8. Tortilla de patatas - Spansk omelet
9. Canape de pasta de aceituna – Canape med olivenpasta
10. Pimentos de Padrón – Små grillede peberfrugter
11. Appelsin med paprika
12. Tomatfyldte peberfrugter
13. Berenjenas – Stegte auberginer fra Gran Canaria
14. Allioli
15. Queso curado al vino de Murcia. Gedeost lagret i rødvin
Pinchos Muronos
Til 14 pers. skal der bruges:
Nakkefilet 1,5 kg
Kommen 2 spsk
Fennikel 2 spsk
Hvidløg, knust 2 fed
Laurbærblad, knust 3
Olie ½ dl
Salt
Skær nakkefilet i 6 tykke skiver og halver skiverne på den lange led, og bank dem flade.
Rør krydderierne sammen med olie, tilsæt salt og vend kødet i marinaden. Sæt kødet på spyd og steg dem ca. 5-8 min ved kraftig varme eller under grill i ovnen.
Canape de pasta de aceituna
Til 14 pers. skal der bruges:
Grønne oliven uden sten 200 g
Mandler 30 g
Kapers 30 g
Hvidløg 2 fed
Olivenolie ½ dl
Paprika ½ tsk
Flute 1
Gyldenrød 300 g
Blend oliven, mandler, kapers, hvidløg, paprika og olivenolie på en blender.
Skær osten i 12 skiver og stil dem koldt.
10 min inden servering ristes flutet i ovnen og skæres i skiver. Skiverne smøres med pastaen og osten lægges på.
Mini-Frikadeller i krydret tomatsauce med bønner
Til 14 pers. skal der bruges:
Hvide bønner 350 g
Bacon i tern 400 g
Champignon i kvarte 500 g
Tørrede chili 1-2 stk
Paprika 2 spsk
Hvidløg, knust 4 fed
Kanel, stødt 1 tsk
Tomater, hakkede 1 ds
Bouillon 4 dl
Persille 1 bdt
Salt & peber
Flæskekød, hakket ½ kg
Mælk 2 dl
Æg 3
Mel ca. 1 dl
Læg bønnerne i blød natten over, kasser vandet og kog dem mør i letsaltet vand.
Rør frikadellefarsen sammen. Krydr efter smag og stil den koldt.
Steg baconskiverne sprøde og læg dem til side.
Steg frikadellerne, brug til teske, så de ikke bliver for store.
Steg de kvarte champignon, kom frikadellerne ved, tilsæt chili, kanel, paprika og hvidløg. Tilsæt bacon, tomat og bouillon og kog i 5 min. kom bønnerne ved, varm det godt igennem og smag til.
Drys med hakket persille og server.
Appelsin med paprika
Til 14 pers. skal der bruges:
Appelsiner 7
Paprika, røget 1 spsk
Olivenolie 1 dl
Skær skallen af appelsinerne, så de er helt uden de hvide hinder. Skær dem i skiver og anret på et stort, gerne rundt fad. Drys med paprika og stænk med en god olivenolie. Krydr med lidt salt og peber.
Karrysauterede havtaskekæber
Til 14 pers. skal der bruges:
Havtaskekæber 800 g- 1 kg
Karry 2 spsk
Løg, hakket 3
Æble, hakket 1
Hvidvin 1 dl
Creme fraiche 38 % 3 dl
Salt & peber
Fjern de værste hinder fra kæberne og skyl dem. Tør dem lidt.
Svits karryen i lidt olie på en stor pande, tilsæt kæberne, steg dem et par min. på hver side og tag dem af panden.
Kom løg og æble på panden, sauter let, tilsæt hvidvinen og kog godt igennem. Tilsæt creme fraichen og lad det koge til saucen har en passende konsistens.
Kom så havtaskekæberne i og lad det simre til de er færdige.
Brød med Serrano-skinke og grøn peberfrugt
Til 14 pers. skal der bruges:
Skiver af Flute/brød 14
Tomater, hakkede 1 ds
Olivenolie 1 dl
Serrano-skinke 400 g
Grøn peber 4
Salt
Brødskiverne må ikke være for tynde. smør tomatmassen på brødskiverne, stænk med olivenolie og drys med lidt salt.
Skær peberfrugterne i tynde skiver og steg dem på en pande ved svag varme til de er bløde.
Kom brødskiverne i ovnen 2-4 min. til brødet er let sprødt, men stadig blødt i midten. Kom skinken på og pynt med den grønne peber.
Tortilla de patatas - Spansk omelet
Til 14 pers. skal der bruges:
Kartofler, skrællede 1 kg
Olivenolie
Løg, hakket 3
Æg 10
Flåede røde peberfrugter 1 ds
Finthakket persille til pynt
Tør kartoflerne godt og skær dem i tynde stave. Opvarm olie på en pande og steg stavene ved kraftig varme. Tilsæt det hakkede løg og salt, dæmp varmen og lad det småstege under låg. Rør i det af og til, indtil kartofler og løg er bløde. Lad det køle lidt af, til det er lunt.
Pisk æggene sammen, tilsæt kartoffelmassen, salt og peber. Opvarm lidt olie i en slip-let-pande, hvor omeletten ikke hænger fast. Kom æggemassen på panden og steg ved middelvarme, rør forsigtigt i den af og til med en træpalet, så den ikke danner skorpe i bunden.
Når æggene er næsten stivnede på den ene side, dækkes panden af et stort låg og omeletten vendes. Steg omeletten så den også er flot gylden på den anden side.
Anret på en stor flad tallerken og pynt med strimler af ovnbagt rød peberfrugt og hakket persille.
Pimentos de Padrón - Grillede peberfrugter
Til 14 pers. skal der bruges:
Peberfrugter, små, grønne 4 håndfulde
Salt, groft
Opvarm en friture og kom peberfrugterne i. Fritér i ca. 5 min., tag dem op og lad dem dryppe af. Anret på et fad og drys med groft salt.
Lynstegte Blæksprutter
Til 14 pers. skal der bruges:
Blækspruttetuber 700 g
Olivenolie 1 dl
Chili, rød, frisk, finthakket 2
Paprika, røget 1 spsk
Hvidløg, finthakket 3 fed
Mel 5 spsk
Æble eller sherryeddike 1 spsk
Reven skal af 1 Citron
Persille, hakket 3 spsk
Skær blæksprutterne i ca. 1 cm tykke skiver. Læg dem i en skål, kom 3 spsk olivenolie, 1 finthakket rød chili og den røgede paprika på. Tilsæt salt og peber og vend det rundt, lad marinere koldt 1 times tid.
Tag blæksprutteskiverne op, ryst dem i en pose med mel, steg først den ene halvdel i resten af olien, 1-2 min. til de begynder at krølle sammen. Tilsæt halvdelen af hvidløget og rør rundt. Hæld i en skål og steg den anden halvdel på samme måde.
Dyp med eddike, drys med den anden chili, reven citronskal, salt, peber og persille.
Kan serveres både varm og kold.
Chicharrones - Spansk flæskesvær
Til 14 pers. skal der bruges:
Svær eller brystflæsk 4-500 g
Paprika og cayenne
Havsalt
Skær sværen i stykker på ca. 1x3 cm. Steg dem i friture til de er helt sprøde, 1-3 min. tag dem op og lad dryppe af.
Drys forsigtigt med havsalt, paprika og cayenne. Server med koldt øl.
Muslinger med persilleskorpe
Til 14 pers. skal der bruges:
Muslinger, grønne eller blå 14 stk eller 500 g
Smeltet smør ½ dl
Olivenolie ½ dl
Persille 1 dl
Parmesan, revet ½ dl
Hvidløg, finthakket 2 fed
Læg muslingerne op i et ovnfast fad.
Rør smeltet smør, olivenolie, parmesan, persille, hvidløg, salt og peber godt sammen. Tænd ovnen på grill.
Kom en skefuld af blandingen på hver musling og grill dem i ovnen 2-3 min. Server dem varme.
Pimentos Rellenos Estilo Ibizenco
(Tomatfyldte peberfrugter)
Til 14 pers. skal der bruges:
Peberfrugter, røde 14
Tomater, hakkede 3 ds
Æg 8
Olivenolie 2 spsk
Sauter de hakkede tomater i olivenolien i 10 min.
Pisk æggene og vend dem i tomatmassen, smag til med salt og peber og krydderurter efter behag. Sauter videre i 5 min.
Skær toppen af peberfrugterne, fjern kernerne og fordel tomatmassen i.
Læg pebrene i en bradepande, pensl med lidt olie og bag dem i ovnen, ca. 1 time ved 200º, til de er smukt brune og faldet let sammen. Vend dem gerne undervejs og overhæld med ”stegeskyen”.
Pynt med lidt hakkede krydderurter ved servering.
Allioli
Rør 4 dl mayonnaise med masser af hvidløg.
Pynt med lidt paprika.
Berenjenas – Stegte auberginer fra Gran Canaria
Til 14 pers. skal der bruges:
Auberginer 2
Mel
Mælk 1 l
Frisk mozzarella i vand 2 ps
Palmehonning ½ gl (alm flydende honning kan bruges)
Bredbladet persille 2 stilke
Olie til stegning
Auberginerne skæres i skiver på 0,8-1 cm.
Drysses med salt, hviler i 5 min, og vendes derefter i mel. Nu lægges skiverne i et dybt fad og overhældes med mælken. Tryk skiverne godt ned i mælken, så de er næsten dækket.
Lad stå i mælken natten over, eller minimum et par timer.
Hak persillen groft og skær mozzarellaen i tynde skiver.
Hæld mælken fra. Lad auberginerne dryppe lidt af og vend dem igen i mel. Steg dem gyldne i en varm friture. Læg dem på fedtsugende papir og drys med groft salt, gerne flagesalt.
Anret de varme aubergineskiver på et fad, hæld honning over i en tynd stråle og pynt med mozzarellaskiver og persille.
Tapas er små fristende delikatesser, der som regel ligger udstillet i barens glasmontre. De fungerer enten som appetitvækkere før et måltid eller som erstatning for et. "Tapa" betyder låg på spansk.
Tapas kan være både varme og kolde, være meget enkle eller små kulinariske mesterværker. Og de er altid frisklavede.
En god tapasbar har 20-30 forskellige, mens andre har specialiseret sig i fisk, skinke, pølser, grønsager eller gryderetter.
Før aftensmåltidet går spanierne fra bar til bar og snakker om dagens hændelser, og bliver sjældent længere end et glas. Med en enkelt bid eller 2 som følgesvend.
Der er flere forklaringer på hvordan Tapas-kulturen opstod:
Andalusierne har altid holdt af at spise udendørs, gerne ledsaget af et glas sherry. Men Sherryens søde aroma tiltrak insekter, så derfor lagde man et låg, en lille tallerken, en Tapa, over. Der var gerne en lille bid på.
Det er også muligt, at det er Maurerne der har opfundet Tapas-kulturen. De var i sydspanien i mange år og har derfor haft indflydelse på madkulturen. I deres nordafrikanske hjemlande er det, stadig, skik og brug at servere mange bittesmå retter for gæster, som tegn på gæstfrihed.
Kong Alfonso 10., der herskede over Sevilla og Cordoba i 1200-tallet, blev af sin læge bedt om at skære ned på kalorierne. Derfor bad han sine kokke om kun at servere bittesmå retter.
En anden går på, at Alfonso beordrede, at alle landets taverner skulle servere noget spiseligt til hver kande vin, der blev serveret ved bordet. Tavernerne serverede naturligt nok det, der var nemmest og mest nærliggende at skaffe fra lokalområdet – brød, oliven, pølse og ost samt mindre fisk i enhver forstand. En lille tallerken med småbidder af disse produkter fra lokalområdet blev derfor som standard sat oven på kanden til gæsten, og på denne måde såede man således de første frø til den omfattende trend, der i dag har slået igennem på restauranter verden over.
Derfor anses Sevilla for at være tapas-kulturens hovedstad, men den har bredt sig over hele Spanien, og i dag er der flere også Granada, Cadiz, Cordoba, San Sebastian og Madrid fremragende Tapas-byer.